Juniortræningen vinter 2025/2026

OBS: Alle vores hold er optaget og nye spillere på træningen bliver derfor optaget via venteliste. For at komme på venteliste skal i skrive en mail til juniorventeliste@atk-tennis.dk med navn, årgang og niveau i emnet på e-mailen.

 

For at høre om mulighederne for træning eller generelle spørgsmål kan du henvende dig til junior@atk-tennis.dk

Ansvarlige Træner: Nikolaj Gülstorff

Træningsperiode: mandag d. 22. september 2025 - lørdag d. 18 april 2026

Sted: ATK-Hallen Borups Allé 273, 2400 København NV 

Træningspauser: Efterårsferie uge 42, Juleferie Uge 52+Uge 1, Vinterferie Uge 7, Påskeferie Uge 14

 

Tilmelding

Pladser på træningen frem til tilmeldingsfristen er prioriteret spillere, der har trænet i sommersæsonen. Nye juniorspillere, bliver optaget kronologisk via ventelisten. 

Tilmeld dig på ATKs hjemmeside via reservationssystemet eller benyt dig af nedenstående links. Log ind med medlemsnummer og pinkode og find det ønskede hold under “sæsonhold”. Tilmeldingen er bindende for hele vintersæsonen. Læs mere om, hvilke hold vi opretter herunder. Husk at man skal være medlem af ATK for at kunne modtage træning.

 

 

Træningshold- og tidspunkter


Minitennisspiller - Begyndere og letøvede 6-9 år

Begyndere og letøvede mellem 6-9 år. Trænigen har et legende udgangspunkt, hvor vi bygger kendskab til grundlæggende slag og bevægelse op fra bunden gennem spil og leg. Der trænes primært med skumbolde, suppleret med røde bolde.

Hold- og træningstider:

1x/ugen - Torsdag 17:00-18:00:

1x/ugen - Lørdag 09:00-10:00:

2x/ugen - Torsdag 17:00-18:00+Lørdag 09:00-10:00:


Udviklingsspiller - Begyndere, letøvede og øvede 9-11 år

Begyndere, letøvede og øvede mellem 8-11 år. Træningen har stadig et legende udgangspunkt, men vægter højere at spillerne lære at træne. Træningen foregår som grundlæggende og udvidet teknik, problemløsning, samt taktiske spil. Der trænes med orange og grønne bolde (samt skumbolde indendørs), på en tilpasset bane. 

Øvede udviklingsspillere, vil gradvist blive inviteret til at træne med på klubspiller træningen, for at sikre en god transition til stor bane og alm. bolde

Hold- og træningstider:

1x/ugen - Tirsdag 17:00-18:00:

1x/ugen - Lørdag 10:00-11:00:

2x/ugen - Tirsdag 17:00-18:00 + Lørdag 10:00-11:00


Klubspiller - Begyndere, letøvede og øvede 12-18 år

Begyndere, letøvede og øvede spillere mellem 12-18 år, der er selvtransporterende til træning. For begyndere bygger vi kendskab til slagene og grundlæggende bevægelse gennem slag- og spiløvelser. For letøvede og øvede, bygges der videre på elementerne fra udviklingsspillertræningen. Der trænes med grønne og gule bolde.

Trænbare klubspillere, der har dygtiggjort sig og udviser positiv engagement overfor træningen, vil - når når det kan lade sig gøre - blive inviteret til at træne videre i den efterfølgende time. Det er træneren, der inviterer de relevante spillere. Samme spillere vil blive kontaktet af trænerteamet med tilbud om at træne 3x/ugen.

Hold- og træningstider:

1x/ugen - Lørdag 11:00-12:00

2x/ugen - Mandag 15:00-16:00 + Torsdag 15:00-16:00

2x/ugen - Tirsdag 15:00-16:00 + Lørdag 11:00-12:00

2x/ugen Onsdag 15:00-16:00 + Fredag 15:00-16:00


Holdspiller - Meget øvet 12-18 år

Typisk for spillere fra 12 års-alderen, som deltager jævnligt i turneringer og holdkampe. Træningen foregår som tekniske slagøvelser, problemløsning og kampspil. Vi bygger videre på den individuelle spillers værktøjskasse, mens serv og retur imidlertidigt spiller en større rolle på træningen. Træningen sætter større krav til spillerenes indsats og lægger mere vægt fokus og intensitet.

Træningen er suppleret med tennis relevant fysisk træning.

Hold- og træningstider:

Holdspillere træner 2-3x/ugen og kan træne med på nedenstående tider:

Mandag - 15:00-17:00

Tirsdag - 15:00-17:00

Onsdag - 15:00-16:00

Torsdag - 15:00-17:00

Fredag - 15:00-17:00

 


Turneringsspiller - Avanceret 14-18 år

Typisk for spillere fra 14 år, der prioritere sin tennis og jævnligt deltager i turneringer. Træningen har et større fokus på at opnå taktisk og teknisk kontinutet hos den enkelte spillere, med henlbik på at udvikle den enkelte spillers spilleridentitet. Træningen sætter større krav hos den enkeltes indsats.

Træningen er suppleret med tennis relevant fysisk træning.

Hold- og træningstider:

Turneringsspillere træner 3-4x/ugen og kan træne med på nedenstående tider:

Mandag - 15:00-16:00

Tirsdag - 15:00-17:00

Onsdag - 15:00-16:00

Torsdag - 15:00-17:00

Fredag - 15:00-17:00


Ungseniorspiller - Højt Avanceret 16-21 år

Typisk over 16 år. Erfarne turnerings- og holdspillere, der deltager jævnligt i turneringer, på seniortræningen og spiller seniorholdkampe. Træningen fokusere i højere grad på det mentale og at spillerne bliver konsistente med deres spillestil.

Træningen er suppleret med tennis relevant fysisk træning.

Hold- og træningstider:

Tirsdag: (Seniortræning aften)

Onsdag: 16:00-18:00

Torsdag: (Seniortræning aften)

Fredag: 17:00-19:00