Play & Stay

Play & Stay – konceptet gør det nemt at spille tennis.

Systemet består af 3 forskellige farvekategorier: rød, orange og grøn.

Gennem at træne og spille med forskellige boldtyper og på forskellige banestørrelser, som er tilpasset alder og niveau, bliver det nemmere at spille tennis fra første færd, og man kan hurtigere komme i gang med at spille kampe. Play & Stay henvender sig til målgruppen ca. 5-14 år.

De fleste Play & Stay turneringer & stævner er målrettet U8, U10 og U12. Fra og med U12 kan man også spille almindelige, individuelle DTF turneringer.

DTFs folder om Play & Stay kan du læse her

 

PLAY & STAY RØD

• 75 % langsommere bold, ideel til nybegyndere både inden- og udendørs

• Skumbold på 9 cm (27 gram) til brug på træ-gulv eller i sportshaller, eller en tofarvet softkernebold til indendørs tennisbaner eller udendørs brug

• Banestørrelsen: 11 x 6 m.

• Anbefalet ketsjerstørrelse: 41-58 cm.

• Målgruppe: Børn 5-8 år, nybegynder børn og voksne

 

PLAY & STAY ORANGE

• 50 % langsommere bold, ideel til let øvede i alle aldersgrupper

• Orange softkernebold

• Banestørrelse: 18 x 6,5 m. (kan dog være op til 8,23 m. i bredden i træningssammenhænge)

• Anbefalet nethøjde: 80 cm.

• Anbefalet ketsjerstørrelse: 58-63 cm.

• Målgruppe: Let øvede børn 7-11 år samt voksne.

 

PLAY & STAY GRØN

• 25 % langsommere bold, ideel til opstart af spil på almindelig bane

• Grøn softkernebold

• Banestørrelse: Fuld bane

• Nethøjde: Normal (91 cm)

• Anbefalet ketsjerstørrelse: 63-68 cm.

• Målgruppe: Børn 8-14 år samt motionister og seniorer over 50 år