Meld dig til ATK Ligaen og få mulighed for at spille med en masse medlemmer du ikke har spillet med før!
Spilleudvalget lancerer igen i år ”ATK Ligaen”, som er en åben puljeturnering for alle klubbens medlemmer. Kampene i ligaen spilles over hele udendørssæsonen og deltagelse er gratis. Formålet er at få spillet en masse kampe - gerne mod andre modstandere end dem, at man plejer at spille med.
Ligaen deles op i herre- og dame puljeturnering, hvilket betyder at herrer og damer bliver indplaceret i puljer efter niveau. Ligaledelsen foretager indplaceringen i disse puljer med fire til fem spillere i hver pulje.
Man tilmelder sig her på hjemmesiden under punktet tilmelding.. Hvis man i forvejen er med i ATK Ligaen, er du automatisk med i næste runde , medmindre du framelder dig. Dette gælder dog ikke ved sæsonstart, hvor du altid skal tilmelde dig, hvis du ønsker at spille ATK Liga i den kommende sæson. Sidste frist for framelding til næste runde er angivet unger punktet "Puljer". Hvis man ikke ønsker at deltage i næste runde, skal man framelde sig hurtigst muligt.
Der er ca 1½ måned til at få afviklet sine kampe i puljen. Puljerne til ATK Ligaen vil være på hjemmesiden umiddelart efter afviklingen af foregående runde.
Man vil som udgangspunkt blive indplaceret efter klubranglisten og efter formodet spilleniveau. Hvis man ikke er på klubranglisten starter man i den nederste gruppe.
Perioden for den enkelte runde annonceres under punktet "Puljer".
Indenfor denne periode skal man sørge for at få spillet sine gruppekampe. Der kan i bookingsystemet reserveres baner med nr. 9991 til afvikling af ATK-Ligakampe, dog kun med deltagere fra samme gruppe. Reglerne for dagmedlemmers ret til banebooking er også gældende i denne puljeturnering. Det er ikke tilladt at booke bane 10 til kampe i ATK Ligaen, og det er naturligvis kun tilladt at booke én kamp mod hver modstander i puljen i en given runde.
Misbrug af nr. 9991 medfører karantæne.
Hvis en spiller ikke får afviklet minimum én af sine gruppekampe i løbet af en runde, så bliver man automatisk slettet til næste runde.
De én til to spillere indenfor en gruppe, som efter en periode har tilspillet sig flest point rykker som udgangspunkt en gruppe op og bytter således plads med de spillere fra den ovenstående gruppe, der har opnået færrest point.
Point tilskrives efter følgende system:
1. Kampen ender 2-0 i sæt; Vinder får 3 point, taber får 0 point.
2. Kampen ender 2-1; Vinder får 2 point, taber får 1 point.
3. Hvis den ene spiller møder op og den anden udebliver (senest 10 min. efter aftalt tid) får den fremmødte spiller 3 point og ej mødt spiller får 0 point.
4. Hvis to spillere har lige mange point er det først indbyrdes opgør og derefter partier, der er bestemmede for hvem, der rykker op og ned.
5. Point tilskrives altid i den vandrette række ud for spillerens navn.
Vi gennemfører her et tænkt eksempel med tre spillere; A, B og C.
- A slår B med 2-0 (A får 3 point, B får 0 point).
- C slår B med 2-1 (C får 2 point, B får 1 point).
- A taber til C med 1-2 (A får 1 point, C får 2 point).
|
A |
B |
C |
Sum |
Spiller A |
|
3 |
1 |
4 |
Spiller B |
0 |
|
1 |
1 |
Spiller C |
2 |
2 |
|
4 |
I denne situation står spiller spiller A og C lige. Det er derfor indbyrdes opgør, der tæller. Dvs. Spiller C rykker op og spiller B rykker ned. Hvis alle står lige i point og i indbyrdes opgør tæller differencen i partier mellem spiller.
Resultater indtastes her på hjemmesiden under punktet "Indtast resultat".
Alle tvivlsspørgsmål afgøres af Liga-ledelsen.
Alle herre- og damekampe tæller til udfordringstavlen. Hvis man ikke ønsker at stå på udfordringstavlen, skal man udtrykkeligt meddele dette. Dette betyder, at man naturligvis heller ikke kan udfordre og booke baner via udforingsnummeret. Udfordringstavlen bliver opdateret efter hver puljerunde er færdigspillet.
Der gælder de almindelige afbudsregler.
Spørgsmål kan rettes til spilleudvalget på su@atk-tennis.dk
Mange tennishilsner
Turneringsudvalget