Juniortræning – Vinter 2026/2027
OBS: Juniorafdelingen oplever stor interesse for træningen, og mange af vores hold er derfor godt fyldt op. Vi optager løbende nye spillere, og på nogle hold sker optagelse via venteliste.
Har du spørgsmål eller ønsker at høre om de aktuelle muligheder for træning, er du velkommen til at kontakte os på junior@atk-tennis.dk.
Ansvarlig træner
Nikolaj Gülstorff
Træningsperiode
Mandag d. 21. september 2026 – lørdag d. 17. april 2027
Træningssted
ATK-Hallen
Borups Allé 273
2400 København NV
Træningspauser
Efterårsferie – uge 42
Juleferie – uge 52
Nytårsferie – uge 1
Vinterferie – uge 7
Påskeferie – uge 14
Tilmelding
Pladser på træningen frem til tilmeldingsfristen er forbeholdt spillere, der har deltaget i sommersæsonen. Herefter optages nye juniorspillere kronologisk fra ventelisten.
Tilmelding sker via ATKs reservationssystem på hjemmesiden. Log ind med medlemsnummer og pinkode, og vælg det ønskede hold under "Sæsonhold".
Tilmeldingen er bindende for hele vintersæsonen.
Bemærk, at man skal være medlem af ATK for at kunne deltage i juniortræningen. Læs mere om de forskellige træningsgrupper herunder.
Træningshold
Minitennisspiller Rød
Begyndere og letøvede | 6–8 år
Træningen henvender sig til begyndere og letøvede spillere mellem 6 og 8 år. Vi tager udgangspunkt i leg og alsidig bevægelse, hvor børnene gennem spil og øvelser opbygger de første tekniske færdigheder og lærer tennisspillets grundlæggende principper.
Der trænes på tilpassede baner med primært skumbolde, suppleret med røde bolde.
Hold- og træningstider
Minitennisspillere kan træne 1–2 gange om ugen.
Torsdag kl. 17.00–18.00
Lørdag kl. 09.00–10.00
Minitennisspiller Orange
Begyndere og letøvede | 8–10 år
Træningen henvender sig til begyndere og letøvede spillere mellem 8 og 10 år. Der bliver introduceret / bygget videre på de grundlæggende tekniske færdigheder gennem spil, bevægelse og leg, samtidig med at spillerne gradvist introduceres til mere taktisk forståelse og kampspil.
Der trænes på tilpassede baner med primært skumbolde, suppleret med orange bolde.
Hold- og træningstider
Minitennisspillere kan træne 1–2 gange om ugen.
Torsdag kl. 17.00–18.00
Lørdag kl. 09.00–10.00
Udviklingsspiller
Øvede | 9–12 år
Træningen henvender sig til øvede spillere mellem 9 og 12 år. Fokus er fortsat på glæden ved spillet, men spillerne lærer samtidig, hvordan man træner. Der arbejdes videre med tekniske færdigheder, bevægelse og spilforståelse gennem varierede øvelser, problemløsning og taktiske spilsituationer.
Der trænes primært med grønne bolde (og skumbolde indendørs) på fuld bane.
Spillere, der er klar til næste skridt, vil gradvist blive inviteret til at deltage på klub- eller holdspillertræningen for at sikre en god transition til almindelige gule volde.
Udviklingsspillere, der viser engagement, træningsparathed og kontinuerlig udvikling, kan – når kapaciteten tillader det – blive inviteret til udvidede træningstilbud. Det er cheftræneren, der vurderer og inviterer de relevante spillere.
Hold- og træningstider
Udviklingsspillere kan træne 1–3 gange om ugen.
Tirsdag kl. 17.00–18.00
Fredag kl. 17.00–18.00
Lørdag kl. 10.00–11.00
Klubspiller
Begyndere, letøvede og øvede | 11–16 år
Klubspillertræningen henvender sig til spillere mellem 11 og 16 år, som typisk er selvtransporterende til træning.
Begyndere introduceres til de grundlæggende slag, bevægelse og spillets principper, mens letøvede og øvede spillere bygger videre på de tekniske og taktiske elementer fra udviklingsspillertræningen.
Der trænes med både grønne og gule bolde.
Klubspillere, der viser engagement, træningsparathed og en positiv udvikling, kan – når kapaciteten tillader det – blive inviteret til udvidede træningstilbud. Det er cheftræneren, der vurderer og inviterer de relevante spillere.
Hold- og træningstider
Klubspillere kan træne 1–3 gange om ugen.
Mandag–fredag kl. 15.00–16.00
Lørdag kl. 11.00–12.00
Holdspiller
Meget øvede | 12–18 år
Holdspillertræningen henvender sig typisk til spillere fra 12-årsalderen, der har dygtiggjort sig og som deraf regelmæssigt deltager i holdkampe.
Træningen består af tekniske øvelser, taktisk problemløsning og kampspil. Der arbejdes videre med den enkelte spillers tekniske og taktiske værktøjskasse, mens serv og retur får en stadig større betydning.
Der stilles højere krav til fokus, intensitet og ansvar for egen udvikling.
Træningen suppleres med tennisrelevant fysisk træning.
Hold- og træningstider
Holdspillere kan træne 2–3 gange om ugen.
Mandag–fredag kl. 16.00–17.00
Turneringsspiller
Avancerede | 12–18 år
Turneringsspillertræningen henvender sig til spillere fra cirka 12 år, som prioriterer deres tennis og deltager regelmæssigt i både holdkampe og indivturneringer.
Der arbejdes målrettet med at udvikle den enkelte spillers tekniske kvalitet, taktiske kontinuitet og personlige spilleridentitet. Samtidig stilles der større krav til selvstændighed, forberedelse og ansvar for egen indsats og udvikling.
Træningen suppleres med tennisrelevant fysisk træning.
Hold- og træningstider
Turneringsspillere træner på hverdage mellem kl. 16.00–17.00 samt på supplerende træningstidspunkter, som planlægges af trænerteamet.




