Regler for udfordringslisten

Sådan udfordrer du på ATK’s Udfordringsliste:

Står du allerede på listen, kan du vælge at udfordre dem, der ligger op til 10 pladser foran dig
(på 1.-3. holdet er det dog kun 5 pladser foran dig).

Står du IKKE på listen, kan du udfordre hvem som helst, men taber du, placeres du nederst på listen.

Når du har valgt din modstander, skal du sende en mail til km@atk-tennis.dk, så vi kan registrere kampen, og vi skal bruge følge info:

1)      Dit navn og medlemsnr. og 2) din modstanders navn og medlemsnr.

Modstanderen er forpligtiget til at modtage udfordringen, medmindre vedkommende er skadet eller på anden måde forhindret, ellers bliver han/hun fjernet fra listen. Man kan maximalt været skade-forhindret i 5 uger. Hvis man er skadet, kan man bede om at blive fjernet fra listen - og blive indsat samme sted når man er skaden kvit.

Hvis der er uenighed om, hvorvidt en ”forhindring” er berettiget” afgøres tvisten af Bestyrelsen

Frister:

-  Du har nu 4 dage til at kontakte din modstander og finde et spilletidspunkt, og  kampen skal være afviklet inden for 14 dage fra udfordringsdato.

Hvis den udfordrede ikke kan spille inden 14 dage, bliver vedkommende fjernet listen, medmindre vedkommende er skadet eller på anden måde forhindret.

Også i denne situation, er det bestyrelsen, der afgør en eventuel tvist.

Når I skal reservere bane kan i tegne 2 timer:

Den første time reserveres ved, at udfordreren booker bane og bruger medlemsnr. 9990 under makker.
Den anden time reserveres af modstanderen som booker bane og bruger medlemsnr. 9990 som makker.
Misbrug af medlemsnr. 9990 vil give karantæne, og man kan kun udfordre den samme modstander max 2 gange i sæsonen.

Resultat skal sendes til km@atk-tennis.dk senest 48 timer efter kampen.
Derefter vil det blive lagt på ATKs hjemmeside under udfordringskampe.

Andre regler:

- Man kan IKKE udfordre en spiller, der IKKE er på ranglisten.

- Udfordreren skal selv medbringe bolde i rimelig kvalitet.

- Modstanderen må ikke lægge hindringer i vejen for gennemførelse af en kamp.

- Kampen spilles efter DTF’s regler. Der spilles bedst af 3 sæt med tiebreak ved á 6, i alle sæt.

Udvalget forbeholder sig har ret til at indplacere nye spillere på ranglisten efter forventet styrke.
 

Husk venligst at kampe i Klubmesterskaber, indspilsturnering og ATK liga tæller til udfordringslisten, men det kræver dog at kampene bliver spillet fuldt ud...

God Kamp!