Venskabskampe

Med jævne mellemrum inviterer vi, eller bliver inviteret af andre klubber til såkaldte venskabskampe.

Venskabskampe er en slags enkeltstående holdkamp, hvor der dystes i single og double. Ofte er der flere deltagere end ved holdkampe, der spilles kortere kampe (eks. på tid) og det er træningskampe for sjov. Hyggen og det sociale samvær er i fokus. Målgruppen kan variere, men ofte er det for de spillere, der i forvejen spiller holdtennis.

Vi har de senere år haft sådanne arrangementer med bl.a. KFUM, Gentofte, Haderslev, Sundby og B.93.  Det har vist sig som en ganske god opskrift på, hvordan man kan starte de yngre årgange op i forhold til holdtennis. Vi vil gerne mere af den slags.