Vild med kamp
 
Vild med kamp er stævner for vores egne juniorer (interne). 
 
Stævnerne henvender sig turneringsbegyndere, let øvede og øvede – men de bedste juniorer kan også være med, hvis de har lyst. Det er stævner for de, som gerne vil lidt ekstra, og som er på vej til at blive vilde med at spille kamp. Det er stævner under trygge, afslappede former. Typisk for de som starter op med at spille kampe, eller de som også ønsker at konkurrere bare for sjov, uden at der lige er rangliste og point på spil hver gang. 
 
Formålet med ”Vild med kamp” er - udover at det er en sjov oplevelse - at øge interessen for at spille kampe, hold- & turneringstennis.
 
 
Stævneformen kan variere: 
 
Nogle gange spiller der i puljer og korte kampe på tid. Andre gange spilles der indbudt til udfordringsstævne og der  spilles et sæt fra 2-2. Og andre gange igen afvikles der en Davis Cup-holdturnering med match-tiebreaks. Der er  variation indbygget og kun fantasien sætter grænser. Et ”Vild med kamp”-stævne afvikles enten som Minitennis, Orange bold stævne, Grøn bold stævne eller med alm. gule tennisbolde. Afhængigt af det, henvender stævnerne sig normalt til forskellige aldre og niveauer, men i vores egne stævner er der ikke skarpe grænser – det er blot vejledende, og alle kan sagtens spille med. 
 
 
Minitennis/Rød bold (ca. 6-12år+)
 
Orange bold (ca. 8-14år+)
 
Grøn bold eller evt. alm. gul tennisbold (ca.10-16år+)
 
 
Se linket "Arrangementskalender" for aktuelle stævner. Herunder ses eksempel på indbydelse til et tidligere afviklet  stævne med Davis Cup-hold