NYHEDER

Generalforsamling i ATK den 17. februar 2026 (Sat på 15.01.2026)
Dagsorden for generalsamling
Bestyrelsens beretning for 2025
Bestyrelsen
 

Bane 9-10 lukker grundet vejret (Sat på 04.01.2026)
Dette for at sikre banerne mod brug i en periode frem til mandag den 19 januar hvor vi håber på bedre forhold for og på banerne.
MVH Bestyrelsen 

 

Dagmedlem til fuldtid (Sat på 02.01.2026)
I januar er det nu muligt at søge fuldtids medlemskab for dagmedlemmer, der vil blive optaget i anciennitet orden omkring den 1 marts 2026.
Modtager du ikke en oplysning om ændringen af dit medlemskab, så er det ikke i 2026 du kan blive fuldtid. Vi sender ikke besked til dem som ikke er blevet fuld tid, det må forventes at der skal være 2 års anciennitet for at muligheden for ændring er til stede.
MVH bestyrelsen   

 

DAI Indendørs Holdturnering (Sat på 28.12.2025)
DAI Tennis afholder indendørs holdturnering i Ryparken i perioden 10. januar til 25. april 2026.
Læs mere og tilmed Jer her. Seneste tilmelding er forlænget til 30. december.
 

Åbning for indmeldelse som dagmedlem og juniormedlem (Sat på 29.11.2025)
Søndag den 1. februar 2026 kl. 10.00 vil det være muligt igen at melde sig ind som dagmedlem og juniormedlem. Det sker via formularen her, som først bliver aktiveret på det nævnte tidspunkt. Der er kun plads til 50 nye dagmedlemmer og nye medlemmer optages i den rækkefølge, som man melder sig til.
Hvis du ikke hører nærmere fra os inden 1. april, så er du desværre ikke optaget i år.
MVH Bestyrelsen
 

Vinterkontingent til ATK-Hallen (Sat på 13.11.2025)
Så nærmer vi os sidste mulighed for at betale sit vinterkontingent til ATK-Hallen, fristen er sat til den 15 november og vi håber du vil se om du mangler at betale eller så bliver du slettet.
Du  betaler lettest ved at gå ind på vores hjemmeside. Derefter klikke på banebooking i øverste venstre hjørne. Vælg ATK- hallen og log dig ind med medlemsnummer og pinkode. Der vil ligge en faktura, som du kan betale (hvis du stadig ikke har betalt).
Du kan derefter betale online.
Bestyrelsen
 

Vinter Kontingent til Hallen (Sat på 20.10.2025)
Da der stadig er mange som ikke har betalt vinter kontingent til Hallen, vil vi opfordre til at man ser sin konto på ATK- Hallen igennem og betaler hvis man mangler dette.
ATK vil efter den 15 november 2025 slette de som ikke har betalt på dette tidspunkt. Adgang til hallen vil blive spærret.
Bestyrelsen
 

NYT FRA PADEL OG RED-PLUSBANERNE (Sat på 03.10.2025)
Så har leverandøren af padelbanerne brugt 3 dage på at færdiggøre banerne. Der er skåret op i samlinger, limet de steder hvor vi mente at opspringet var forkert og i øvrigt sørget for den bedste optimering af banerne. Vi håber det er lykkedes til glæde for jer spillere. Giv endelig en tilbagemelding på linket på hjemmesiden.

Der er påsat ny stålwire på nettet på bane 2 og begge baner har fået nye pointtavler. Pas på dem! Lyset skulle også gerne fungere i de timer, hvor der er behov for lys.

Bane 9 og 10 er jo helårsbaner, og derfor er lys på banerne i eftermiddags- og aftentimerne en nødvendighed. Når man har bruger disse baner skal man selv tænde for lyset, men man må kun trygge på lysknappen. Man skal lade være med at prøve på regulering af timerne/uret. Det koster hver gange klubben en reparationsregning!

Det kan i den forbindelse oplyses, at vi har søgt kommunen om penge til at etablere lysmaster ved bane 9 og 10 så vi får den fulde udnyttelse af banerne hele året. Det bliver spændende, om kommunen kan finde pengene.
BESTYRELSEN

Halpriser og forberedelse af indendørssæson. (Sat på 01.08.2025)
Københavns kommune har indført øget brugerbetaling for brug af idrætsfaciliteter. ATK-hallen er omfattet af denne, som udgør en ekstraregning på 24 kr pr banetime. Timeprisen stiger derfor med 10 kr pr time og kontingentet for indendørssæsonen stiger desuden med 100 kr. Vi planlægger at lade kontingentet stige med yderligere 100 kr til næste år.
 
Bemærk også at hallen er lukket for reservationer i august pga motorløbet omkring Bellahøj, div renovering og rengøring inden sæsonstart 1 september. Evt aflyste enkelttimer tilgodeskrives på ens ”konto”. Kontakt kontoret hvis der er behov for at disse i stedet udbetales.
 
Bestyrelsen

Juniormedlemsskab og træning (Opdateret 11.04.2025)
Det er igen blevet muligt at blive juniormedlem, hvilket giver adgang til at booke og spille på klubbens udendørsbaner.
Mange af vores hold er optaget og nye spillere på træningen bliver derfor typisk optaget via venteliste. For at komme på venteliste skal i skrive en mail til  juniorventeliste@atk-tennis.dk  med navn, årgang og niveau i emnet på e-mailen.
f.eks: Nikolaj Gülstorff, 1999, Begynder
For at høre om mulighederne for træning eller generelle spørgsmål kan du henvende dig til junior@atk-tennis.dk

 

ATK NYT 2025 (Sat på 27.01.2025)
.

Anbefalinger om brug af REDPLUS banerne (9 og 10) (Sat på 21.02.2023)
Læs nærmere her.
Bestyrelsen

ATK indgår aftale med Proalign fysioterapi.
ATK har indgået samarbejdsaftale med de dygtige fysioterapeuter hos Proalign fysioterapi (Grøndalscentret – www.proalign.dk).
Aftalen indebærer rabat til ATK’s medlemmer på:

  • 50% første gangs undersøgelse på nye skader og 50% på efterfølgende behandling hos nyuddannede fysioterapeuter samt fysioterapeuter studerende
  • 25% første gangs undersøgelse og på efterfølgende behandlinger hos fysioterapeuter som har efteruddannelse (MDT., Idrætsfysioterapeut)
  • 25% første gangs undersøgelse og 10% på efterfølgende behandlinger hos fysioterapeut Dorte Nielsen.
  • 25% på massage