Indspilningsturnering 2022

Indspilningsturnering 2022

fra når banerne åbner til d. 8. maj 2022

 

Resultater af første runde er nu klar:

Herre puljer med resultater

Dame puljer med resultater

 

Puljerne er nu klar og kan ses her:

Herre puljer

Dame puljer

Bemærk at man af GDPR hensyn selv skal finde kontakt oplysninger på sine modstandere i medlemssystemet.

 

Turneringen er for alle, der ønsker

  • at komme på klubranglisten (giver mulighed for holddeltagelse og for at udfordre i løbet af sæsonen)
  • at deltage i holdkampe i 2022 (4. til 8. hold og Veteran)

Udtagelse til hold forudsætter deltagelse i denne turnering.

Bredde-og holdudvalget inddeler de tilmeldte deltagere i puljer af 3 ud fra det forventede spillemæssige niveau (tidligere holddeltagelse, rangliste, m.m.).

I puljerne tildeles hver spiller to kampe. Disse kampe skal være afviklet og indberettet senest onsdag d. 27. april kl. 20.

Alle kampresultater sendes til lind.dennis@gmail.com.

Kort tid efter udsendes puljeresultaterne til næste runde.

Fra d. 29. april og frem til og med d. 8. maj kl. 18 har vinderne af puljerne mulighed for at udfordre en spiller i op til to puljer over deres egen - for evt. at forbedre rangliste-placeringen.

Resultaterne af alle kampe skal indberettes senest søndag d. 8. maj kl. 18 hvorefter ranglisten justeres og præsenteres på hjemmesiden.

Herefter udtager bredde/hold-udvalget sæsonens holdspillere og –reserver. Ranglisten er udgangspunktet for holdudtagelse.  Man skal dog være opmærksom på, at singleranglisten kun er vejledende, fordi der også tages højde for holdsammensætningen (double-spillere er ikke nødvendigvis på singleranglisten).

Tilmelding senest mandag d. 18. april via hjemmesiden – hvis der er problemer med tilmeldingen, så skriv direkte til udvalgets kontaktperson. Kort tid herefter bliver puljerne sendt til deltagerne.

Udfyld formularen omhyggeligt, det gør det meget lettere for planlægningsgruppen.

Nye spillere uden ranglisteplacering, der af trænere er vurderet til at kunne spille på breddehold, bedes samtidig med tilmeldingen bede trænerne om en vurdering af det omtrentlige spilleniveau (ud fra ranglisten), og fremsende til Dennis Lind.

Kontaktperson Dennis Lind; lind.dennis@gmail.com, mobil 2972-9809

Afvikling af turneringen

Puljedeltagerne aftaler kamptider indbyrdes og booker bane med eget- og udfordringsnummer (9990). Kampen skal afvikles indenfor 2 timer. Ved tidsgrænsen vinder den med flest vundne partier. Der kan ikke bookes forlængelse/genoptagelse af kampen med udfordringsnummer. Der spilles med egne bolde af rimelig kvalitet.

Med venlig hilsen Bredde/holdudvalget: Lene Petri og Dennis Lind.