NYHEDER

 

Spørgeskema til klubbens medlemmer om ønsker til klubbens café (Sat på 27.08.2025)

 
UPDATE 27/8:
Der var en begrænsning på 25 besvarelser på SurveyMonkey, som vi ikke var bevidste om.
Har du udfyldt spørgeskema i dag (27/8) FØR kl. 18:09, så behøver du ikke gøre yderligere. Din besvarelse er kommet med i de samlede resultater.
Har du udfyldt spørgeskema i dag (27/8) EFTER kl. 18:09, så er din besvarelse af skemaet desværre ikke kommet med i de samlede resultater.
Du må rigtig gerne udfylde skemaet igen, der snarligt sendes rundt med nyhedsbrev, og sende til km@atk-tennis.dk.
Vi beklager besværet.
 

Link til dokument, som udfyldt skal sendes til km@atk-tennis.dk

http://www.atk-tennis.dk/sites/default/files/ATK-medlemmers-oensker-til-klubbens-cafe-spoergeskema.docx

 

 

Halpriser og forberedelse af indendørssæson. (Sat på 01.08.2025)
Københavns kommune har indført øget brugerbetaling for brug af idrætsfaciliteter. ATK-hallen er omfattet af denne, som udgør en ekstraregning på 24 kr pr banetime. Timeprisen stiger derfor med 10 kr pr time og kontingentet for indendørssæsonen stiger desuden med 100 kr. Vi planlægger at lade kontingentet stige med yderligere 100 kr til næste år.
 
Bemærk også at hallen er lukket for reservationer i august pga motorløbet omkring Bellahøj, div renovering og rengøring inden sæsonstart 1 september. Evt aflyste enkelttimer tilgodeskrives på ens ”konto”. Kontakt kontoret hvis der er behov for at disse i stedet udbetales.
 
Bestyrelsen

 

ATK Liga 2. runde (Opdateret 30.06.2025)
Se puljerne for 2. runde her.

 

Hyg-Ind (Sat på 06.05.2025)
Så starter hyg-ind igen og første dag er onsdag 7/5 kl. 18.30.
Hyg-ind er et tilbud fra klubben som stiller bolde til rådighed. Her kan du møde mange forskellige spillere og måske finde nye makkere og lære klubbens tilbud at kende.
Kom til Hyg-ind hver onsdag fra kl. 18.30 i maj-august og fra kl. 17.30 i september.
Hyg-ind foregår på bane 5-8 og spillet fordeles med et mix af herredoubler, damedoubler og mixdoubler alt efter hvem og hvor mange der møder op. Hver halve time f.eks. kl. 19.00 og 19.30 så blandes nye doubler. Er der ekstra mange fremmødte, så skal man nogle gange sidde over og kan der få en kop kaffe og lære nye medlemmer og klubben at kende.
Hvis hyg-ind aflyses pga. regnvejr, så kommunikeres det ud på ATK Facebook.

 

Juniormedlemsskab og træning (Opdateret 11.04.2025)
Det er igen blevet muligt at blive juniormedlem, hvilket giver adgang til at booke og spille på klubbens udendørsbaner.
Mange af vores hold er optaget og nye spillere på træningen bliver derfor typisk optaget via venteliste. For at komme på venteliste skal i skrive en mail til  juniorventeliste@atk-tennis.dk  med navn, årgang og niveau i emnet på e-mailen.
f.eks: Nikolaj Gülstorff, 1999, Begynder
For at høre om mulighederne for træning eller generelle spørgsmål kan du henvende dig til junior@atk-tennis.dk

 
Ingen yderligere pladser i 2025 (Sat på 01.04.2025)
ATK har nu modtaget alle kontingentbetalingerne fra medlemmerne og der er desværre ikke flere pladser som dagmedlem eller fuldtidsmedlem i 2025. Vi håber at kunne optage medlemmer igen omkring 1 februar 2026.
For de medlemmer som har søgt om fuldtidsmedlemsskab fra dagmedlem er der desværre ikke flere pladser.  Hvis du ikke har modtaget besked om ny medlemsstatus, så er du ikke blevet fuldtid. Det vil være muligt at søge fuldtid for dagmedlemmer igen til 1 februar 2026."
MVH Bestyrelsen 
 

ATK NYT 2025 (Sat på 27.01.2025)
.

Anbefalinger om brug af REDPLUS banerne (9 og 10) (Sat på 21.02.2023)
Læs nærmere her.
Bestyrelsen

ATK indgår aftale med Proalign fysioterapi.
ATK har indgået samarbejdsaftale med de dygtige fysioterapeuter hos Proalign fysioterapi (Grøndalscentret – www.proalign.dk).
Aftalen indebærer rabat til ATK’s medlemmer på:

  • 50% første gangs undersøgelse på nye skader og 50% på efterfølgende behandling hos nyuddannede fysioterapeuter samt fysioterapeuter studerende
  • 25% første gangs undersøgelse og på efterfølgende behandlinger hos fysioterapeuter som har efteruddannelse (MDT., Idrætsfysioterapeut)
  • 25% første gangs undersøgelse og 10% på efterfølgende behandlinger hos fysioterapeut Dorte Nielsen.
  • 25% på massage