Information
Information
Vil du gerne spille kampe?
Hvordan er det så lige det hele hænger sammen - med alle de der stævner og turneringer?
Hvor starter man med at spille kampe - og hvordan finder man nogenlunde et spilniveau der passer til en?
1. Vild med kamp
Vores egne stævner, som typisk vil være her, hvor man starter op med at spille kampe under trygge, afslappede former i eget hjemmemiljø. Der spilles typisk med skumbolde, men også andre bold typer .. for alle spilstyrker.
2. Klubmesterskaber
Hvert år spilles der om at blive klubbens bedste juniorspiller i single og double. Der spilles skumtennis indendørs, mens der spilles U10 orange bold m/k og med alm. gule tennisbolde i U12-U18 årgange udendørs. Med lidt Vild med kamp-erfaring kan du sagtens være med her.
3. DGI stævner & træf / DTF stævner
Selvstændige stævner/begivenheder - hvor der spilles på tværs af og mod spillere fra andre klubber (eksterne stævner). Det veksler meget mht. niveau. Overordnet set er målgruppen: turnerings let øvede, øvede og meget øvede. Der er ingen point og ranglister på spil..
4. DTF Tennis 10 Tour
DTFs officielle turneringer for U8 og U10, hvor der spilles med skum/røde og orange bolde på minitennis og orange størrelse baner. Målgruppen er alle som ønsker at blive turneringsspillere under DTF (se herunder).
5. Holdkampe
Holdturneringen afvikler vi udendørs efter årets interesse blandt spillere og deres supportere/ forældre/ familier .. det kræver en del frivillig indsats at gennemføre. Vi nævner det årligt for spillerne når tiden nærmer sig.